Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad

  • Valby vuggestues måltider:
    • Morgenmad (kl. 7-8)
    • Formiddagsmad (kl. 9-9.30)
    • Frokost (10.45-11.30)
    • Eftermiddagsmad (kl. 14-15)
    • Alle tidspunkter for måltiderne er tilrettelagt efter barnets rytme, det vil sige at disse kan variere. 
  • Vi laver overvejende økologisk mad, og vi har en økologiprocent på minimum 90%.
  • Kosten er af stor betydning for barnets udvikling og prioriteres derfor højt. Vi arbejder med måltidet som pædagogisk aktivitet og ønsker, at give børnene både gode kostvaner, sund og alsidig mad, samt rum for udforskning, læring og udvikling.
  • I kostplanen bestræber vi os på at blande nye og kendte ting, og der tages hensyn til årstidens råvarer. Vi tilstræber at bruge friske eller let forarbejdede råvarer (frost). Mad med diverse tilsætningsstoffer undgås så vidt, det er muligt.
  • Vi er ikke en sukkerfri institution. Dvs. at vi anvender sukker som tilsmagning i f.eks. jordbærgrød og som drys på risengrød. Derudover vil der f.eks. i forbindelse med fastelavn blive serveret køkkenets hjemmelavede kanelsnegle. Sukkerpolitikken er udarbejdet i forældrerådet i efteråret 2021 og ligger under fanen Mad.

 

  • Vi tager højde for allergier og tilpasser kosten derefter. I skal derfor ved opstart give personalet besked om jeres barn allergier.